Jeg har ikke været aktiv forfatter i et stykke tid nu – livskriser og helbredskriser krævede min opmærksomhed. Min næste roman føles stadig som et puslespil, jeg langsomt er ved at samle, og nogle dage føles det som om, at man ikke er forfatter, hvis man ikke udkommer med noget nyt hele tiden.
Men så landede der forleden en lille royalty-opgørelse i min indbakke. Ikke noget voldsomt, bare en stille bekræftelse på, at Postkort fra Europa stadig er ude i verden. Stadig bliver læst. Efter så mange år!
Det er svært at beskrive, hvad det betyder for mig. Novellerne startede som en lille udfordring til mig selv, efter jeg var blevet inspireret af at læse Camille Bechs bøger – hun var det danske svar på E.L. James dengang, og en af de første til at skrive og udgive erotisk romance herhjemme. Dengang drev jeg et online magasin sammen med min veninde Maria, senere kaldet Bernadette, og jeg interviewede Camille Bech til bladet – du kan læse artiklen på side 10 i onlinemagasinet her.
Jeg havde ikke skrevet så meget endnu, jeg tror, at jeg på det tidspunkt kun havde udgivet The New Year’s Wish (som jeg senere udgav på dansk), og jeg ville prøve kræfter med at skrive erotisk romance. Jeg valgte at skrive under pseudonymet Sofia Love, da jeg dengang ville holde mine skriverier separat fra mit arbejde. Sofia Loves noveller kan stadig findes få steder, som her.
Postkort fra Europa blev skrevet som flygtige øjeblikke under fremmede himmelstrøg, hvor følelsen af at være fri og kunne være hvem som helst, kan lede til uventede møder. Det var også en måde at beskrive den måde rejser kan forandre os på. Nogle af historierne handler om at udforske sider af sig selv, andre om ren dyrisk tiltrækning, og andre igen om den gryende forelskelse, der nogle gange følger et magisk møde mellem to mennesker.
Da jeg skrev dem, startede jeg bare med én novelle, og dengang jeg skrev under navnet Sofia Love, hed serien Sydlandske Nætter, og den første novelle havde undertitlen Kreta. Da jeg havde skrevet tre noveller, som jeg selvudgav og havde et overraskende salg på, samlede jeg historierne og tilføjede novellen Nice.
Alt var hjemmegjort, også forsiderne til e-bøgerne, som du kan se herunder. For det var bare et hobbyprojekt, som jeg hyggede mig med.
De små historier var så indbringende, at jeg kunne købe mit drømme-havemøbelssæt og parasol til min nye have, og jeg følte som en vaskeægte forfatter. Jeg havde fået blod på tanden og ville skrive mere. Og sådan er det stadig, dog fylder feel-good historierne mere end erotisk ladede historier for tiden.
I 2019 blev novellerne samlet op af forlaget Nelumbo, og da jeg altid havde set novellerne som en slags postkort mellem de fire veninder som novellerne handler om, blev den nye titel til genudgivelsen Postkort fra Europa, og denne gang udgav jeg i mit eget navn. E-bogen fik selskab en af en lydbog, og de to formater bliver stadig lyttet og læst, hvilket blows my mind!
Sådan ser novellesamlingen ud nu:
At se, at historierne stadig har læsere, selv efter al den tid, fylder mig med så meget taknemmelighed. Specielt når der går lang tid mellem at jeg udgiver noget, for så man bliver man bange for at læserne glemmer en!
Hvis du nogensinde har læst Postkort fra Europa, vil jeg meget gerne høre fra dig. Hvilken historie blev hos dig? Hvilke følelser bragte den frem? Og hvis du ikke har læst den endnu, så er det måske på tide nu? Tak, fordi du holder mine ord i live. Det betyder mere, end jeg kan sige.
Feelgoodbooks 