Signe Fahl: At forelske sig i en ellekonge er ikke ufarligt.

Signe Fahl er forfatter til bøger i paranormal romance-genren, som blandt andet Ellekongen. I dag spørger vi hende, hvorfor hun kan lide feel-good bøger, og hvorfor hun skriver om romance og det paranormale.

Hvad er dit forhold til feel-good bøger?

Rigtig godt, vil jeg sige. Jeg nyder dem, når jeg læser.

Hvorfor skriver du paranormal romance?

Jeg skriver fantasy og paranormal romance for det meste i en historisk ramme. Jeg kan godt lide den form for litteratur, og den mangler i alvorlig grad på dansk, så det prøver jeg at udbedre, så godt jeg kan.

Desuden er jeg en nørd. Jeg er meget interesseret i landbrugshistorie, som er en stor del af Danmarks historie, og folkesagn, og de to ting kombinerer jeg gerne. Det er frygtelig nørdet, når jeg pusler med at få sprog, gamle gloser og research til at gå op i en højere enhed med læsevenlighed og en god historie, men det er sådan, jeg holder af at skrive.

Åbenbart har jeg så også en romantisk åre. Tiltrækning mellem mennesker og kærlighed er et vilkår her i livet. Det er skønt at kunne tilsætte det til sin historie. At blande noget overnaturligt ind i ligningen giver mig mulighed for at gøre dramaet større.

At forelske sig i en ellekonge er ikke ufarligt. Jeg holder meget af vores gamle folkesagn, og jeg synes, de fortjener en renæssance i vores læsestof. Ikke kun for børn, men bestemt også for voksne.

.

Hvad er en feel-good bog for dig?

Som navnet siger, er det jo bøger, der får mig til at føle mig godt tilpas. Når jeg lukker bogen, skal jeg have en fornemmelse af, at bogens univers og måske også vores egen verden er et okay sted at være. Bogen kan være et frikvarter, ren eskapisme, eller den kan behandle nogle problemstillinger i et univers, der tillader mig at holde dem ud i armslængde og betragte dem fra andre vinkler.

Hvad er den seneste bog du har læst, som du vil anbefale i feel-good genren?

Eventyrhuset af TJ Klune. Ikke en traditionel romance, men der er romantik og masser af feelgood. Samtidig bliver racisme og fordomme bragt op.

Hvem er dine yndlingsforfattere?

Anne Marie Vedsø Olesen og Pernille L. Stenby. De formår begge på hver deres måde at bringe det danske sprog et sted hen, hvor man bare må nyde det.

Fortæl om din seneste bog, hvad handler den om?

Jeg venter for tiden på at få manuskriptet til afslutningen på min Tågespindserie tilbage fra redaktøren. Det er en serie, der foregår i 1700-tallets Danmark, og den handler om en ung kvindes møde med ellekongen. Undervejs i serien dukker der flere gamle sagnvæsener op, ligesom jeg spinder begivenheder i flere tidsaldre sammen. Der er kærlighed, historie og folkesagn – ligesom jeg bedst kan lide det.

Om Ellekongen:

Karens dag går med at malke køer, og hvad madmor ellers sætter hende til. Om søndagen tager familien i kirke, og om aftenen fortæller gamle Ane historier om ellekongen og de andre underjordiske.

Da Karen en dag møder Daniel, begynder hendes liv at ændre fokus, og før hun ved af det er hun viklet ind i tågespind.


Signe Fahl

skriver paranormal romance, fantasy og historisk..

Se mere om Signe her:

Instagram: https://www.instagram.com/fahlsigne/

Facebook: https://www.facebook.com/forfattersignefahl


Advertisement

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: