Hvorfor romancebøger er alt andet end trivielle

Du og jeg ved det jo godt; romancebøger er fulde af dybde. Men det er jo fordi vi elsker dem, forstår dem og har læst nok af dem til at vide, at selvom de kan kaldes formulariske og følger en gængs formel, så er der ikke to historier der er ens.

Hvad er feel-good bøger?

På dansk har vi ikke på samme måde som på engelsk en inddeling i genrer. Vi har nogle små udstikkere fra den store kasse der kaldes skønlitteratur. Men alligevel tror jeg at de fleste ved hvad en feel-good bog er. Hvordan den ser ud når de kigger på bogforsider.

Det kan være romantik i alle afskygninger, lige fra det helt normale hverdagsagtige til det man kalder paranormal romance eller fantasy. Hvor dæmoner, rumvæsener, vampyrer og alle mulige skabninger findes.